Referat fra Aerospace Medical Association Meeting i Los Angeles, Californien, USA, 2009

Den 80. årlige kongres i det amerikanske flyvemedicinske selskab (AsMA) foregik i år i Los Angeles.

Mødet var som vanlig meget velbesøgt på trods af frygten for den for flyvemedicinen relevante svineinfluenza. Der var dog ingen særlige forholdsregler ved hverken ind- eller udrejse. Jeg så kun en enkelt maskebærende mexicaner i lufthavnen.

Fra Danmark deltog 6 flyvemedicinere (3 fra Flyvemedicinsk Klinik og 3 fra Forsvaret). Da vi i Danmark ikke har lignende tilbud til vedligeholdelse af den flyvemedicinske viden, er denne årlige kongres oplagt at deltage i.

Så vanligt afholdes selve kongressen over 4 dage, men der er interessante møder både før og efter kongressen. Således vil man udmærket kunne anvende 6-7 dage på flyvemedicin, idet der f.eks. før kongressen afholdes et anbefalelsesværdigt heldagskursus om Aircrew Fatigue (- Jeg vil prøve om det kan lykkes at få den meget anerkendte foredragsholde Caldwell til Danmark til et foredrag i selskabet!). Møder af mere administrativ art finder desuden sted både før og under selve kongressen. Selve kongressen foregår med 5 parallelle sessioner indenfor forskellige emner foruden en 6. session med FAA (de amerikanske luftfartsmyndigheder) undervisningsseminar. Derudover er der også postersessioner og flyvemedicinsk relateret medicoteknisk udstilling. Der var tilmeldt ca. 500 abstracts til kongressen.

Årets emner var mangeartede. Stof- og alkoholmisbrug indenfor flyvemedicinen er altid relevant. I USA er tendensen at specielle kurser i drugtests skal være obligatoriske. Problemer med falsk positive tests i et ellers tiltagende udvalg af nye designerdrugtests, blev diskuteret.

Earplugs, som er nødvendig til de meget larmende USAF figthers F-35 (153 dBA ved 1000 ft), blev diskuteret. ”Custom made”-earplugs dæmper 10-22 dB afhængig af frekvensområdet, så earplugs kan på ingen måde erstatte hjælm. En undersøgelse blandt amerikanske F-15- og F-22-piloter viste, at hele 80% havde ubehag/problemer ved anvendelse af earplugs ifm. flyvning (ydre øre/øregang, hjælmtryk, ondt fra benede øregang, trykudligningsubehag, warnings for høj, ondt med tiden etc.). Mange anvendte simpelthen ikke earplugs pga. dette ubehag for derved at modvirke distraktion og lavere performance.

I en anden session handlede det om overvægt og flyvning. BMI på over 30 blandt piloter er ikke noget særsyn i USA. Selv om dette har været diskuteret en del de seneste år, var den amerikanske holdning en smule mere afdæmpet mht. overvægtige piloter og den dermed svært øgede risiko for inkapacitering end i Europa, men man fornemmede dog at man havde ”flyttet sig” og anså det for et reelt problem. Heldigvis synes fedmeepidemien i USA generelt at have toppet.

Søvnapnoe forårsager 2-7 gange flere trafikulykker på vejene end hos personer som ikke lider af dette. Selv om der er relation til overvægt, er dette ensbetydende med at alle med søvnapnoe er overvægtige. Der foreligger endnu ikke skadesstatistikker vedr. søvnapnoe ifm. flyvning, men det vides, at 2-5 % af alle mænd (og dermed formentlig også mandlige piloter) lider af søvnapnoe. Kun et fåtal er f.eks. erkendt blandt professionelle danske piloter. En amerikansk præsentation viste, at der er stor forskel på hvem der udredte patienter for søvnapnoe og konkluderede at ikke-akademiske centre var temmelig lidt pålidelige. Forskellige undersøgelsesmetoder blev gennemgået, herunder Maintain Wakeness Test (som ikke kan anbefales) og neurokognitive test (ret gode og relevante i flyvemedicinsk sammenhæng), samt polysomnografi (eneste effektive til diagnosticering og fortsat monitorering). Som standard blev alle gennemgået og behandlet mht. vægttab, reduktion af alkoholindtagelse og sedativa, behandlet for rhinitis, mm. Det gamle trick med en tennisbold syet ind i ryggen på pyjamas blev nævnt, mens søvnmedicin og UPPP (en speciel ganeplastik) ikke var anbefalelsesværdigt. CPAP er eneste reelt virksomme, men opfattes af nogle brugere som upraktisk og støjende.

Motion Sickness (transportsyge) er jo et fortsat reelt problem også blandt piloter. Interessant var det, at man havde påvist at erfarne piloter nemmere bliver MS end alm. personer ved computerspil! 65% af alle pilotelever oplevet MS under flyveskolens træning. En præsentation anbefalede ordentlig hydrering inden flyvning for at modvirke MS, ligesom visse undersøgelser nu alligevel måske tyder på en vis effekt af ingefær (og pebermynte!). Derudover anbefalede man lowfat-mad 3-4 timer inden transporten. Stress og mental overlejring spiller en rolle for udvikling af MS, men man konkluderede at motivation er den vigtigste faktor for på sigt at overvinde MS.

Psykiske problemer udgør et større og større problem indenfor flyvemedicinen. I en anden session handlede det om muligheden af anvendelse af SSRI-medicin under flyvning. Man havde i USA dog kun en enkelt Class 1-pilot betinget godkendt med denne medicinering (og 18 Class 2 samt 53 Class 3).

Ovenfor nævnte emner er selvfølgelig kun et mindre udpluk af de mange emner der blev diskuteret i diverse sessioner. Store emner som kardiologi og synskrav (specielt farvekrav) blev meget diskuteret.

Ud over selve kongressen var der – som ovenfor omtalt – også diverse andre møder. Et var AsMAs generalforsamling. Det er for det første ret interessant at gå til generalforsamling i USA, idet mange ting gøres meget anderledes, men en af de ting de ville anbefale som organisation var warningsudstyr til helikoptere pga. 87 aeromedical helikoptercrash fra 1998 til 2004 i USA. Dette kunne man som medlem da også kun støtte. Det blev ved generalforsamlingen også meddelt, at vores norske søsterorganisation var blevet affilieret til AsMA (vi har fra dansk side haft lignende tanker og er ved at få oversat vores vedtægter mhp. dette). Vores svenske søsterselskab er allerede affilieret.

Ved AsMA-kongresserne er der traditionelt også en ICAO-session ud over de øvrige nævnte. Der blev her fokuseret på forskellighederne i helbredsundersøgelser blandt godkendte AME (aeroMedical Examiner dvs. læger med speciel godkendelse til at helbredsundersøge piloter). Den rækkefølge som diverse delundersøgelser ved den kliniske undersøgelse foretages, blev gennemgået og der blev stillet spørgsmål til om anvendte undersøgelsesmetoder er ideelle. Afhængighedsforholdet mellem den enkelte pilot og AME blev diskuteret. Intermitterende undersøgelser hos andre blev foreslået. Også forskellige definitioner og grader af inkapacitering blev diskuteret. Det blev angivet, at der ikke var tvivl om underrapportering, f.eks. af frygt for at miste certifikat i forbindelse med alkohol, drugs, life events etc.  

Den kommende internationale (ikke i AsMA-regi!) civile flyvemedicinske kongres blev averteret. Den foregår i Zagreb, Kroatien d. 7. til 10. september 2009. Alle sejl i den tidligere jugoslaviske delstat vil blive sat til!

Sluttelig skal det nævnes, at jeg personligt havde den fornøjelse at blive udnævnt til Fellow i AsMA. Det foregik behørigt ved en fin middag med taler og fotografering mm., som det vil kunne ses i det kommende tidsskrift. Jeg havde også den fornøjelse for nogle måneder siden at være blevet valgt til Academy Member i det internationale flyvemedicinske selskab, ICASM. Begge dele er jeg naturligvis meget stolt af, og har dermed fulgt i fodsporene på de tidligere store danske flyvemedicinere Claus Curdt-Christiansen og Knud Jessen.

Mads Klokker

Formand, DFDMS