Flg høringssvar er fra selkabet fremsendt til Sundhedsstyrelsen vedrørende akutberedskabet i DK (helikopterdelen)

Akutberedskabet i Danmark – kommentar til Sundhedsstyrelsens høring februar 2007:

EN GENNEMGANG AF AKUT-BEREDSKABET udarbejdet af Sundhedsstyrelsen 2006 med bistand fra en ekspertgruppe og den tværgående regionale baggrundsgruppe er sat i høring fra 21. december 2006 til 1. marts 2007.

Det anføres i gennemgangen indledningsvis, at et væsentligt formål i den ny Sundhedslov er at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet. En grundlæggende tanke i specialeplanlægningen er , at ”øvelse gør mester”, dvs. at der er en sammenhæng mellem volumen, erfaring og kvalitet.

Det anføres videre, at det præhospitale beredskab bør styrkes som en konsekvens af en forventet reduktion af sygehuse med akut modtagelse til 20-25 stykker på landsbasis, så der tilbydes en tidlig livreddende og specialiseret indsats på trods af den større afstand til sygehus, så der derved gives befolkningen god behandling og tryghed.

Til vurdering af løsningsforslag til organisationen af den præhospitale del af akutberedskabet er der af en underarbejdsgruppe til Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe i efteråret 2006 udarbejdet Landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark – Udredning.

Af de samlede anbefalinger for det akutte beredskab skal kommenteres punkterne:

9:  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en lægehelikopterordning i Danmark som et supplement til øvrige præhospitale indsatsordninger. Ordningen skal varetages i et tværregionalt landsdækkende samarbejde. Formålet er at sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transport til definitiv behandling, endvidere at kunne varetage interhospitale overflytninger af kritisk syge patienter, når patientens tilstand, den geografiske afstand eller andre forhold gør det hensigtsmæssigt at anvende helikopter.

10. Sundhedsstyrelsen anbefaler yderligere vurdering af placeringen af helikopterne 3-4 steder i landet – ved eksisterende lufthavne og/eller traumecentre.

11. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den sundhedsfaglige bemanding af lægehelikoptere udgøres af en speciallæge og ambulancebehandler uddannet som ”HEMS  crew member”. Ved særlige overflytninger kan ambulancebehandleren erstattes af en specialsygeplejerske.

13. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i den første fase kun foretages flyvninger i dagtid (dagslys), idet døgnbehovet løbende registreres og vurderes i en forsøgsperiode. På denne baggrund kan et eventuelt behov for flyvning på døgnbasis vurderes. Der er væsentligt større tekniske krav og dermed udgifter forbundet med flyvninger på døgnbasis.

14. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at al personale, der involveres i den præhospitale indsats, har modtaget målrettet undervisning heri.

Endelig anføres det, at lægehelikoptere bør være tilknyttet sygehusregionerne i fællesskab, enten på ejer- eller leje(leasing)basis.

Det fremgår ikke af ”GENNEMGANG AF AKUT-BEREDSKABET”, at der allerede eksisterer en lægebemandet helikoptertjeneste i Danmark, som mere end lever op til de i gennemgangen stillede

krav, ligesom som den ikke ved gennemgangens valg af udtrykket etablering af lægehelikopter-ordning synes at indgå som en valgmulighed.

Det danske Flyvevåben indførte efter dets etablering en søredningstjeneste med anvendelse af vinge- og amfibieflyet Catalina og Sikorsky S-55 helikopteren. Mange redningsaktioner blev trods disse flytypers begrænsninger heldigt gennemført.

En større og teknisk meget forbedret helikoptertype Sikorsky S-61 ankom til Danmark i april 1965 og kunne som erstatning for de tidligere nævnte fly indsættes operativt i redningstjenesten den 5. januar 1966. Flyvevåbnet råder over 8 fly. Et havarerede, med alle fem besætningsmemdlemmer dræbt, i 1967. Helikopteren blev erstattet – og enheden har siden fungeret uden yderligere tab.

De første år bød på en stigende anvendelse i antal og opgaver, heriblandt øget aktivitet indenfor det præhospitale system med patientoverflytninger mellem sygehuse, evakuering fra yderzoner i Danmark inklusive øer – og egentlige redningsmissioner. Driften af denne nationale fredstidsopgave blev dækket af (mindst) fire forskellige departementer.Udviklingen medførte forståelse for / krav om, at der som supplement til den oprindelige femmands besætning altid skulle medføres en læge.

Til trods for, at der ingen steder i verden var erfaringer indenfor denne form for præhospital lægevirke, blev det en realitet fra januar 1969, idet der på Flyvestationerne Værløse (Eskadrille 722’s hovedbase), Ålborg og Skrydstrup (ved Vojens/Billund) blev placeret militære læger som dele af helikopternes vagtberedskab 24 timer i døgnet året rundt. Aktiviterene steg fortløbende – og erfaringerne hermed. Disse blev beskrevet i medicinske tidsskrifter (bl.a. Ugeskrift for Læger 1972 og 1977, Aerospace Medicine Washington DC 1972, 1974 og 1990), ligesom erfaringerne blev præsenteret ved nationale og internationale symposier og kongresser, undertiden med samtidig demonstration af helikopterens operative muligheder.

Anvendelsen af helikopteren som landets eneste mobile intensive enhed stillede efterhånden klart definerede krav til systemet:

1. Kabinen skal være stor nok til at tillade observation og evt. behandling af patienten under transporten.
2. Kabinen skal indrettes og udstyres så intensiv observation og behandling af vitale organfunktioner kan udføres under transporten.
3. Besætningen – som skal inkludere en læge – skal være bekendt med og tilvænnet flyets særlige miljø. Dette kræver en særlig uddannelse flyvemæssigt og medicinsk fagligt – samt kontinuerlig træning.
4. Den mobile intensive enhed skal være til rådighed 24 timer i døgnet, alle dage om året med kortest mulig alarmtid.
5. Transporten af en patient skal udføres så skånsomt som muligt i relation til aktuelle tilstand, da enhver transport skal betragtes som et traume per se.
6. Transporttiden skal være så kort som mulig.

Disse principper har siden begyndelsen af 70’erne været gældende for det præhospitale arbejde udført med Flyvevåbnets S-61 helikoptere. Beredskabet varetages fortsat fra flyvestationerne Ålborg og Skrydstrup på døgnbasis, og på Sjælland efter Flyvestations Værløses lukning fra Flyvestation Skalstrup ved Tune lufthavn (Roskilde), samt ved visse vindforhold tillige fra Bornholm. De tre (fire) helikoptere udfører tilsammen i gennemsnit ca. én mission i døgnet. De to andre beredskabshelikoptere udfører træningsflyvninger. Der foretages flere ugentlige patient- overflytninger til Rigshospitalet i København med landing i Fælledparken. Kun få anmodninger om assistance har i årene måtte afslås pga tæt tåge eller risiko for overisning af rotorbladene.

S-61-helikopteren er efter mere end 40 års sikkert arbejde under udskiftning med en ny type: EH101, som byder på endnu bedre operative muligheder (eks. ingen begrænsning af overisning) samt en kabine, der specifikt er indrettet ”fra fabrikken” som en mobil intensiv enhed. Alle læger, som er tilknyttet helikoptertjenesten, er i dag kontraktansat til opgaven og derfor specielt uddannede og med stor erfaring. Der er planlagt anskaffelse af i alt 14 helikoptere, som foruden den anførte præhospitale opgave også skal anvendes ved troppetransporter. En nærmere beskrivelse af EH101 som mobil intensiv enhed kan læses i Ugeskrift for Læger den 8. januar 2007 (169/2 : 152-154).

Den planlagte helikopterlandingsplads på taget af Centralkompekset på Rigshospitalet er dimensioneret efter EH101’s vægt.

”GENNEMGANG AF AKUT-BEREDSKABET” udarbejdet af Sundhedsstyrelsen hælder som anført indledningsvis til tesen, at ”øvelse gør mester”, og at der er en sammenhæng mellem volumen, erfaring og kvalitet. Denne holdning kan bifaldes, idet den eksisterende lægebemandede helikoptertjeneste i Danmark netop er opbygget gennem ca. 40 års erfaring og ”øvelse” til et kvalitativt niveau, hvor krav til patientens tarv under transporten har været bestemmende for helikopterne indretning og besætningernes uddannelse og vedligeholdende træning. Flyvevåbnets eksisterende system opfylder mere end de af arbejdsgruppen formulerede krav, er rigeligt dimensioneret til at dække den estimerede præhospitale opgave, og bør - uanset hvordan midler til betaling af Eskadrille 722’s drift i dag tilvejebringes - være første valg af en landsdækkende lægebemandet helikoptertjeneste til støtte for det præhospitale arbejde i Danmark.

Denne mulighed kan ikke læses i Gennemgangen. En forklaring herpå udbedes.

Februar 2007.                                                        Dansk Flyve- og Dykkemedicinsk Selskab.